Bestyrelsen og vedtægter

Bestyrelsen 2020

Formand: Jette Lykou Poulsen, 22999486 / jettelykou@gmail.com 

Næstformand: Rikke Arnøje 

Kasserer: Heidi Bentin Sörns, sorkasserer@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem: Stefan Pedersen 53285440/Stefan-er-den-seje@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem: Søren Andersen  50571615/srandersen74@gmail.com

Suppleant: Lea Theodora Hartwigsen


Vedtægter

Vedtægter SOR

Vedtægter for Skærbæk & Omegns Rideklub

§1 Navn og hjemsted

Klubbens navn er Skærbæk & Omegns Rideklub.

Forkortelse SOR.

Klubbens hjemsted er i Ny Tønder Kommune.

§2 Klubbens formål

Klubbens formål er at udbrede og fremme interessen og kendskabet til heste og ridesport. Denne målsætning søges opnået bl.a. ved:

Afholdelse af ride øvelser og ride konkurrencer af forskellig art, samt oplære navnlig ungdommen i alt vedr. hestens brug og pleje.

§3 Dansk Ride Forbund

Rideklubben er medlem af Dansk ride Forbund under Danmarks Idræts-Forbund, hvorfor klubben og hvert medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds reglement og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

§4 Medlemsskab

§4 stk. 1

I SOR kan optages junior- og seniormedlemmer. Unge mennesker kan kun optages som juniormedlemmer til og med det år, de fylder 18 år. De er ikke valgbare til bestyrelsen og har først stemmeret fra det tidspunkt, de er fyldt 18 år. Er medlemmet under 18 år har en pårørende stemmeret for dette medlem.

Medlemskabet er gældende fra den indmeldelsesdato der er angivet på indmeldelsesblanketten "nyt medlem (år)". Optagelse af umyndige kræver samtykke fra forældre/værge. Udmeldelse skal ske skriftlig til bestyrelsen med mindst 1 måned varsel til 1. januar.

Hvis man ønsker at støtte klubben uden, at ville deltage i den egentlige ridesport, er det muligt at blive passiv medlem. Prisen på passivt medlemskab er 100 kr. lavere end alm. medlemsskab.

§4 stk. 2

Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.

Medlemmer skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemning finder sted.

Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

§4 stk. 3

I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne).

Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk ride Forbunds Ordens- og Amatørudvalg inden 4 uger.

§4 stk. 4

I det af §4, stk. 2 omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbund Ordens- og Amatørudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts-Forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (eksklusion).

Der betales fuldt kontingent i karantæne-perioden og medlemmet må ikke deltage i klubbens aktiviteter. Karantænen kan medføre bortvisning fra klubbens områder. For §4 stk. 2 og §4 stk. 3 gælder, at kontingent for indeværende periode skal betales.

§5 Kontingent

Medlemskontingent for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen, og forelægges den ordinære generalforsamling til endelig godkendelse.

Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre alle andre kontingenter og gebyr satser, men med ansvar overfor generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

Kontingent opkræves helårligt forud og er forfalden (nye medlemmer efter 1.7. halvårligt forud) Man har ikke stemmeret før, der er betalt kontingent.

Er kontingentet ikke betalt efter forfaldsdato, ophører medlemmets rettigheder, og vedkommende kan kun genoptages på ny mod betaling af kontingentrestancen.

Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget påkrav herom.

§6 Generalforsamling

a) Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

b) Den ordinære generalforsamling finder stedt i første kvartal hvert år, indkaldelsen skal være offentligt tilgængelig senest 14 dage før afholdelse. Indkaldelsen skal indeholde tid og sted for generalforsamlingen.

c) Generalforsamlingen ledes af den valgte dirigent. En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Over det på generalforsamlingen passende fører protokolføreren en forhandlingsprotokol, der underskrives af bestyrelsen og dirigenten.

d) På den ordinære generalforsamling skal følgende dagsorden behandles:

1. Valg af dirigent samt 2 stemmetællere og en protokolfører

2. Bestyrelsens beretning

3. Aflæggelse af regnskabet og indstilling om godkendelse

4. Forslag fra bestyrelsen

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, 1 evt. 2 juniorrepræsentant(er), 2 suppleanter samt 2 revisorer

7. Evt.

e) Skriftlige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 4 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

f) Afgørelser på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal.

g) Skriftlig afstemning afholdes såfremt et medlem begærer dette. Ved personvalg foretages altid skriftlig afstemning, hvis der opstilles flere kandidater, end der kan vælges. Valgbare til bestyrelsen er alle aktive seniormedlemmer.

h) Til forandring af klubbens love eller ophævelse af klubben kræves mindst af 2/3 af de afgiven stemmer er for det. Enhver ændring af lovene skal indberettes til Dansk Ride Forbund inden 30 dage efter vedtagelsen.

i) Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive senior og juniormedlemmer over 14 år samt aktive juniormedlemmer under 14 år iflg. med forældreværge, som ikke er i kontingent restance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

j) Foreningens regnskabsår går fra den 1.1.-31.12.

§7 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønsker herom med angivelse af dagsorden. Generalforsamlingen skal afholdes senest 6 uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelse, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme regler som for den ordinære generalforsamling.

§8 Bestyrelsen

Bestyrelsens anliggende varetages af en bestyrelsen på 5 medlemmer, hertil kommer det af juniormedlemmerne valgte repræsentant. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, alle skal være fyldt 18 år, og må ikke være umyndiggjorte eller under lavværgemål. Hvert år vælges 2 suppleanter og 2 revisorer.

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, og herudover vælges 2 bestyrelsessuppleanter.

Bestyrelsen varetager klubbens anliggender og repræsentere klubben udadtil.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Bestyrelsesmøder afholdes når formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, dog mindst 4 møder årligt.

Klubbens juniormedlemmer kan alene vælge 1 juniorrepræsentant til bestyrelsen.

Den valgte juniorrepræsentant må ikke være fyldt 18 år i det år, denne vælges.

Der afgår hvert år henholdsvis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 juniorrepræsentant.

I tilfælde af vakance for et bestyrelsesmedlem, indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen.

Såfremt suppleanternes pladser er vakante, supplerer bestyrelsens sig selv indtil næste generalforsamling.

Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny.

Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal udvalg til varetagelse af forskellige opgaver i klubben, som udgangspunkt med et bestyrelsesmedlem som formand.

Den valgte juniorrepræsentant har ikke stemmeret i bestyrelsen, men sidder alene som observatør.

Skærbæk Ridecenter kan deltage i samtlige bestyrelsesmøder som observatør, med taleret men uden stemmeret.

Bestyrelsen indkaldes skriftligt med min. flg. dagsorden:

1. Godkendelse af referat

2. Meddelelser fra formanden

3. Rapport fra udvalg

4. Kasserer

5. Evt.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 4 af dens medlemmer er til stede. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal.

a) I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende

b) I tilfælde af formandens frafald indtræder næstformanden og har formandens rettigheder og forpligtelser

c) Over det på bestyrelsesmødet forfaldes fører sekretæren en forhandlingsprotokol, det underskrives af alle de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

§9 Anke

Ethvert medlem er berettiget til skriftligt at fremkomme med anker og andragender til bestyrelsen. Sådanne skrivelser behandles på førstkommende bestyrelsesmøde.

§10 Ansvarlig

Bestyrelsen er ansvarlig for klubbens midler og disponerer over disse i henhold til lovene og de på generalforsamlingen trufne bestemmelser.

Det er foreningens formand og kasserer der har tegningsret i forhold til det økonomiske. Ved beslutninger af større økonomisk betydning, så som køb, salg og pantsætning af fast ejendom, indgåelse af leje-, leasing- og lignende af større økonomisk betydning, tegnes klubben af den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen kan meddele prokura.

§11 Klubbens formue

Klubbens formue skal altid udelukkende tjene til klubbens formål. Klubbens formue med undtagelse af den nødvendige kassebeholdning, skal altid være anbragt i et solidt pengeinstitut.

§12 Opløsning

I tilfælde af klubbens opløsning skal en eventuel formue hensættes på en spærret konto i et pengeinstitut i indtil 5 år. Såfremt der indenfor denne periode oprettes en ny rideklub i kommunen med et lignende formålsparagraf som den nedlagte, tilfalder formuen den nye klub. Sker dette ikke overdrages en eventuel formue til ride sportslige aktiviteter indenfor distrikt 8.

§13 Vedtægter

Disse love træder i kraft efter vedtagelse på generalforsamlingen den 21. oktober 1988.

Revideret den 29. januar 1997, den 2. februar 1998, 4. februar 2002, 19. november 2003, 25. januar 2007, 19. februar 2009 og den 21. februar 2013. Den 15. januar 2018

§14 Hæftelse

Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtigelser. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang